top of page

Velkommen til sorgen.dk

Sorgen har ingen udløbsdato

Men håbet er det sidste der slukkes

Therapy Sessions
126584297_302968000845685_33829817954369
Om mig

Jeg hedder Louise Svane og er født i 1969. Jeg er autoriseret sygeplejerske fra Proffesionshøjskolen Absallon i Næstved i 1995. Jeg har altid haft en stor interesse for omsorgsfaget, dog med et særligt fokus på mennesker ramt af sorg.

 

Selv var jeg kun 10 år gammel, da jeg mistede min far til kræft, og ved hvor vigtigt det er, dels ikke at isolere sig, men heller ikke tro, at man vågner op en morgen, og så er sorgen pludselig forsvundet, for det sker ikke henover en nat desværre. Sorgen forsvinder aldrig, det nærmeste vi kommer, er at vi må lære at leve parallelt med den, og integrere den i de nye veje som vi skal betræde i livet efterfølgende.

Ingen mennesker fortjener at stå alene tilbage, med alle de enormt forskelligartede og smertefulde følelser og tanker, der ofte følger med et tab. At miste er en del af livet, og et grundvilkår vi alle deler. Men, hvordan vi hver især oplever og heler i sorgprocessen er meget individuelt. Dels fordi vi har hver vores egen unikke sorghistorie, men vi har også forskellige erfaringer fra det at miste, og sidst men ikke mindst, så har vi forskellige personlige ressourcer at stå imod med, når vi pludselig står overfor store livsforandringer, og skal finde nye veje at gå. Sorg er kærlighedens pris, vi skal tale højt om den, se den, favne og behandle den nænsomt. Sorg har mange ansigter - men jo bedre vi bliver til at åbne op og dele med hinanden, jo nemmere gør vi det for den sorgramte.

 

Meget af min erfaring har jeg fra mit arbejde på diverse sygehusafdelinger, i hjemmeplejen, på plejehjem og fra mange af mine egne samtaler med klienter, der har haft brug for hjælp til at sige farvel, til nærmeste pårørende med alvorlig sygdom - eller andet hvor tab har medført smerte, savn og stort tomrum. Derudover har jeg været med til at opstarte sorggrupper, og set hvor stor hjælp andre i samme situation kan have, ved at dele oplevelser og erfaringer med hinanden. 

Jeg havde en årrække også min vej forbi undervisning i rygestop. Men jeg længtes tilbage til de mere komplekse opgaver. Sundhed, omsorg, trivsel, tryghed og en oprigtig interesse for dig er vigtige nøgleværdier.

Vigtigt at vide

Jeg er sygeplejerske og ikke psykolog, hvorfor jeg ikke laver terapi.

 

Jeg tilbyder en professionel medmenneskelig støttende samtale, og kan være en stor aflastning for dig og din familie, venner eller kollegaer, for hvem det kan være svært over en længere periode, både at lytte, være den der har overskud, bære håbet og måske endda skulle tage hul på en svær samtale om døden alene. Jeg vil også kunne svare på konkrete sygeplejefagligt relaterede spørgsmål, eller være din bisidder til en svær samtale. 

Det er ikke tegn på svaghed at række ud og bede om hjælp -  Det er derimod stærkt, og du passer på dig og dine relationer.

Brevkasse

Herinde er du velkommen at skrive til mig, hvis du har spørgsmål omkring sorg, har lyst til at dele en oplevelse om et tab, eller har andre tanker der fylder i dig. Jeg vil svare tilbage indenfor 24 timer.

 

Jeg er medlem af Dansk Sygeplejeråd og har tavshedspligt. Jeg holder mig løbende opdateret med den nyeste viden indenfor sorgforskning og deltager løbende på relevante kurser.

Udfyld formularen i nederst på sitet

Digt

Dramatisk føler jeg det hele er,
skyerne er mørke og føles tunge.
De flytter sig i en fart, der virker uendelig.
Jeg står på en del af jorden,
men er alligevel langt fra den menneskelige kontakt.
Det eneste lys jeg mærker,
er det mellem de kortvarige solglimt.

(Fra min digtsamling Krystaller 1983)

125389525_1040540673039291_8023578449348
Contact
IMG_6483.jpg
 
Jeg elsker de knus, hvor jeg fysisk kan mærke, sorgen forlade min krop.
Fordi...
Selv den stærkeste person, har brug for et knus for at bevare troen på, at alting nok skal gå.
bottom of page